Mine værktøjer
Du er her: Forside / Artikler / Nummerplader & andre påbudte skilte til køretøjer
Navigation
 

Nummerplader & andre påbudte skilte til køretøjer

Tidspunkt 06/03 2015
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

 

 







NUMMERPLADER

&

SÆRLIGE   MÆRKER

gennem tiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1903:  Motorvogne i København forsynes med K + tal malet på køretøjet. Hvide tegn på sort vogn.

           Hele landet får sort plade med hvidt bogstav og tal eller tilsvarende malet på bilen eller bagpå motorcykel.

1906:  Hvid plade med sort bogstav og tal eller tilsvarende malet på bilen eller bagpå en motorcykel.

1908:  Politiet kan til kørsel til automobiludstillinger udlevere et særligt kendingstegn. Dette tegn skal monteres

           på såvel registrerede som uregistrerede automobiler. Pladen er hvid med sorte tal.

1910:  Motorcykler skal nu have nummerpladen siddende foran på tværs. Grænsegendarmeriet kan forsyne et

           udenlandsk køretøj med en plade mærket med ”GR”, der placeres ovenover den originale plade..

1911:  Motorkøretøjstilsynet ved hæren oprettes. Hvide plader med ”HtK”-mærke og sorte tal.

1913:  Sort X-mærke på hvid plade efter ”nummerpladen” for vogne under 450 kg. Rødt Ìmærke på hvid plade

           for læger, jordemødre og politiet. Det røde mærke ændres senere i 1913 til sort Ìmærke. Sort ●-mærke

           på hvid plade for tilladelse til kørsel på Strandvejen med motorcykler. Grænsegendarmeriets plade er ”G

           Motorvognens nummer males bagpå den tilkoblede påhængsvogn. Hvide ”Krone” plader til kongehuset.

1914:  ”Prøvevogn” skilt kan udleveres af politiet beregnet for skolekørsel og til uregistrerede køretøjer.

           Søværnet får eget mærke ”M” på hvis plade (se 1920). Oval hvid plade med sorte DK-kendingsbogstaver

           indføres i henhold til international konvention af 1909 (ophæves i 1998).

1918:  Sort X-mærke på hvid plade for vogne under 700 kg efter ”nummerpladen”. Ledige hyrevogne skal fortil

           bære et af Justitsministeriet godkendt mærke. Motorcykler skal nu have nummerplader foran + bagpå.

1919:  Hvid plade med rødt bogstav og blå tal. Rigtige nummerplader er nu påbudt. Gamle plader må bruges

           indtil 1921. Blå X- mærkning efter nummerpladen for vogne under 700kg. El-vogne har grøn cirkelplade

           med ”hånd”. Påhængsvogne skal bagpå være bemalet med motorvognens nummer. Blåt Ì mærke på hvid

           plade for læger, politi, jordemødre, dyrlæger og amtsvejvæsenet. Blåt ●-mærke på hvid plade for kørsel

           med mælk/brød, til personer der bor på/ved Strandvejen og til andre tilladelser givet af Amtsrådet/Politiet.

           Hvid cirkelrund plade for ledige hyrevogne. Hvide ”Prøvevogn” skilte udleveres af politiet til kørsel med

           uregistrerede køretøjer. Motorcykler skal nu have 2 nummerplader.

1920:  Søværnets mærke ændres til et ”anker med krone” på sort plade.

1921:  Sort plade med hvidt bogstav og tal. Nummerplader (stor bagtil og lille fortil) udleveres nu af politiet.

           Et sæt plader kostede 10 kr. Gamle plader kan benyttes indtil 1922. X-markering i hvidt på sort bund for

           vogne under 1450 kg. Last- /varemotorkøretøjer skal på hver side have et skilt eller påskrift, der viser

           ”største hastighed” og ”største belastning”. Påhængsvogne til lastbiler skal have sine egne 2 runde hvide

           plader med sort kant (anbragt på hver side) med sort bogstav og tal. Sidevogne skal have en rund hvid

           plade med sort rand + sort bogstav og tal (motorcyklens nummer). Der opdeles i faste og løse hvide

           ”prøveskilte” med sorte tal. Ledige hyrevogne skal vise en hvid cirkelplade.

           Registreringspligt indført for side-/påhængsvogne til lastbil.

           En nummerplade til sidevognen kostede 6 kr. Udenlandsk registrerede køretøjer, der tager ophold

           i DK indtil 3 mdr. forsynes med dansk sort plade, med bogstav i rødt med hvid kant. G-plader udleveret

           af Grænsegendarmeriet må ikke benyttes efter 1921. Postvæsenets køretøjer er fritaget for skilte/påskrift.

           Påhængsvognen skal tillige bagpå være forsynet med lastbilens registreringsnummer/-bogstav.

           ”Skolevogn” skilte skal benyttes ved øvelseskørsel.

1924:  Last-/vare-/rutebiler/ (uden omsætningsafgift) skal tillige have en rød cirkelformet plade bagpå.

           Påhængs-/sidevogne skal fra 1927 også have denne røde plade. Rød trekant bagpå = 4-hjulsbremser.

1927:  Lastbiler skal have påskrift på førerhuset, der angiver antal personer på førersædet. Lastbilpåskrifter skal

           vise max. hastighed + egenvægt + lasteevne. Rund påhængsvognsplade skal kun anbringes på højre side.

           Hærens plader er nu sorte med hvide tal og løvkranset våbenskjold med løver og krone i stedet for ”HtK”.

1928:  X-markeringen og den grønne plade for eldrevne vogne og hyrevognes hvid plade bortfalder.

           Last-/vare-/busser/påhængs-/sidevogne (uden omsætningsafgift) fører cirkelrund rød plade med ”hånd”.

           Påhængsvogne til biler skal også have en rund hvid plade med sort kant. Køretøjer med midlertidig

           brugsret for Hæren og ikke ført af Hærens personel, til forsøgskørsel og øvelser afholdt af frivillige korps

           med overenskomst med Krigsministeriet anvender Hærens særlige mærke uden tilføjet nummer. Mærket

           anbringes ved siden af køretøjets almindelige nummerplade.

 

1930:  Sorte ”vanteplader” med hvidt bogstav og tal lavet i emalje indføres. Begge plader en nu lige store og skal

           ikke længere stemples af politiet. Gamle plader kan stadig benyttes. Forsvaret får emaljeplader.

           Hvide prøveplader med sorte tal i ”vanteudførelse”. Rødt kendingsbogstav på ”vantepladen” til

           udenlandske biler med 3 mdr. opholdstilladelse i Danmark gældende i 1949 og tidligere. Lille sort plade

           med hvidt Ì til dyrlæger, jordemødre og politi. Færøske plader med ”hvid lodretstående hånd” foran

           nummeret.

1932:  ”Skolecykle” plade indføres til skolemotorcykler. I Københavns Amt indføres 6-cifret tal.

           Diplomatkorps kan føre hvid oval plade med ”CD”. Skilt på lastbiler mv. om halvmassive gummiringe

 

 

 





 

 

NUMMERPLADER &

SÆRLIGE  MÆRKER

gennem tiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

          ”Halvm. ringe”. Vare-/lastbiler og påhængsvogne skal være forsynet med skilt om ”egenvægt, last og

          ”Særligt mærke” monteres på last-/varebiler under 1600 kg. egenvægt.

          max. hastighed og antal personer”.   ”Grænsenumre” (til udenlandske køretøjer) er sorte med hvide tal og

          bogstav i rødt med en smal hvid kant (samme udseende indtil 1963) Motordroscher må føre røde eller i

          anden farve FRI-sidelygter. Handikappede bærer gult armbind med 3 sorte prikker (evt. på begge arme).

1934: ”Godkendt til kreaturtransport” skilte på lastvogne med lukkede opbygninger over 2,5m længde.

1935: ”Særlige plader” til offentlige brandkøretøjer tillades - skal derfor ikke føre normale nummerplader, men

          har fra 1970 tildelt et KF-nummer i serien KF 20.000-20.999 i centralregisteret. De kan være

          røde/sorte/blå/hvide eller anden farvekombination med byvåben, bogstaver og tal.

1937: 2 & 3-hjulede varetransportcykler skal have påskrift med ”last” og ”højde”.

1939: Nummer tildeling (fra 1 til 250) til Søværnets køretøjer. Plader med ”anker + krone”.    

 

1940: Fra 1-5-1940 skal lastbiler være forsynet med en trekantet papirmærkat med med grøn kant og teksten ”Brugstilladelse”  

          udstedt af politiet, hvor der er påført registreringsnummer og politiets stempel. Personbiler og motorcykler skal i forruden

          have placeret en rund papirmærkat (ø 13cm) med teksten "Brugstilladelse". Brugstilladelsen gælder ved tildeling af benzin.

          Særlige blå CBU-plader til korpskørertøjer + udskrevne køretøjer. Farvede emaljeplader: CB-Brand, CB-St.c.l., CB-Rydning,

          CB-Politi, CB-Tekn., CB-Gastj., CB-Sanitet, CB-Soc. benyttes for og bag på alle CB-køretøjer.

          Læger med tjeneste under civilbeskyttelsen skal føre et hvidt flag med rød kvadrat. Statens Civile Luft-

          værn (CB) kan udskrive private uregistrerede køretøjer. Luftværnscheferne er bemyndiget til benyttelse

          af nummerplader (uden vægtafgift, gebyr og syn). CB forsyner uregistrerede køretøjer med egne

          mærker/plader (”Udleveret til CB-brug”). 30 cm hvid bemaling af cyklers bagskærm.

1941: Droskers ”friskilte” og rutekøretøjers ”ruteskilte” må kun føre mørkeblåt eller mørkegrønt svagt lys.

1942: ”Advarselstegn” som gul belyst trekant på taget af lastvogn med påhængsvogn (se tillige 1956). Statens

          civile Luftværn bruger skilte: ”Hold til højre, Kolonnekørsel” på flere køretøjer under kolonnekørsel.

          Lastvogne med grusspreder skal også føre gul trekant på taget (se tillige 1964).

1943: ”Lillebil” til droskekørsel & ”Rutevogn” (hyrevogn op til 7 pers.) på begge sider af køretøjet.

1944: Statens Civile Luftværns (CB) køretøjer til sanitetstjeneste afmærkes med ”Genfermærket” (Røde-Kors).

          Alm. ambulancer fører derimod et hvidt kors på rød bund, og må ikke føre Røde-Kors. Alle udskrevne

          civile køretøjer kan føre CB-kendingsplader. De skal tildækkes, når køretøjet kører for tysk værnemagt.

          Benzinnævnets udleverede trekantede mærkater til vare-/lastbiler skal afleveres til politikontoret, hvis    

          benzintildelingen er inddraget. Hvis det ikke sker, må køretøjet ikke lovligt bruges!

1945: For at kende ”ven fra fjende” blev politiets køretøjer efter befrielsen forsynet med 3-cifrede nummerplader 

          Bogstavet P og de 3 tal var røde på hvid bund. Ordningen ophørte senere i 1945.

          CB`s ”Kendingsplader” skal inddrages fra køretøjer og lægges i depot grundet ændrede forhold (5-5-45).

1946: CBU-korpset må ikke mere benytte ”Genfermærket – Røde Kors”, men i stedet hvidt kors på rød bund.

1947: Lastvogne og påhængsvogne, der er over 230 cm brede, over 12 tons og akseltryk over 7 tons skal være

          forsynet med skilt på siderne ”Kun Landeveje”. Køretøjer med dispensation for kørselsrestriktion i 1947

          skal være forsynet med et særligt (politi)mærke i forruden (se 29), og medbringe tilladelsen under kørsel.

          Rundt hvid mærke med rød kant: ”Tilladelse til kørsel overalt i landet”. Udstedt af benzinnævnet.

1948: ”Tjenestevogn” skilte indføres til statens køretøjer, hvis de er forsynet med civile nummerplader.

1949: Færøske plader forsynes herefter med ”” foran nummeret. Fra 1930 en ”Lodret hvid politihånd” foran

          nummeret. Hvide Færøske prøveplader med røde bogstaver og tal.

 

1950: Sorte plader (uden vante) med 1 hvidt bogstav og tal. Gule plader indføres til erstatning for rød cirkel-

          plade på lastbiler, varebiler, varemotorcykler og rutebiler (uden registreringsafgift). Påhængsvogne skal

          tillige føre motorvognens plade. Påhængsvogne og sidevogne skal være forsynet med gule cirkelplader

          med sort kant (uden omsætningsafgift) og hvide cirkelplader med sort kant (med omsætningsafgift).

          Påhængsvognsplader skal sidde bagpå. Hvide ”løse prøveskilte” med røde bogstaver og sorte tal.

          Påhængsvogne til et ubestemt antal motorvogne skal have skilt med angivelse af: Motorvogn - Brændstof-

          Tilkobling – Bremseaktivitet. Der udleveres en tredje nummerplade til motorvogne til flere påhængs-

          vogne. Godkendte traktorer har rund grøn plade med hvid kant. Registreret traktor fører sorte bilplader.

          Hærens plader er nu røde (fra 1 til 60.999). Søværnet med ”anker” har mørkeblå baggrund. Begge gult

          ”værnsmærke”. Hæren har hvide runde med rød kant og røde tal til påhængsvogne/sidevogne.

1951: Blå ”CF-plader” i emalje med gule tal indføres. Hvide ”CF-prøveplader”. Sorte ”CF-plader” + gule tal

          Beregnet udskrevne civile køretøjer til krigstjeneste. Runde blå ”CF-plader” med gul kant til side-/

          påhængsvogne. CF-numre fra 1 til 33.399. Knallerter har bagpå en sort 30 km/t-nummerplade (1951-53).

          Nummerplader kostede i 1951: 10 kr./sæt til biler & 5 kr. til motorcykel.   

1952: Sort/gule ”papegøjeplader” indføres på varemotorcykler med ½-omsætningsafgift. Varesidevogn skal

          fortsat føre gul cirkelplade med sort kant. Willys & Land-Rover (uden afgift/ uden adskillelsesgitter bag

          ½ førersædet) skal føre en plade på instrumentbordet:” Må ikke anvendes til persontransport”.

          Kun påhængsvogne til registreret traktor skal registreres og forsynes med sorte bilplader. 

          Flyvevåbnets nye nummerplader er blå/grå med hvide tal + ”flyvevinge” (fra 1 til 10.000).

          CF-korpset må efter tilladelse fra Røde-Kors i DK igen benytte ”Genfermærket” til ambulancer.

 

 NUMMERPLADER &

SÆRLIGE MÆRKER

gennem tiden

1953: 30 km/t-knallerter skal ikke mere have nummerplade eller være registreret. Motorcylinderen skal derimod

          være forsynet med et ”TUM” nummer (typegodkendt). ”Hjemmeværnet-Region” med hvide bogstaver på

          grøn baggrund. Til køretøjer, som krigsmagten har midlertidig brugsret over benytter alle hvide plader 

          med nummer i rødt (hæren), mørkeblå (søværnet) og blågrå (flyvevåbnet). Hastighedspåskrift på lastbil

          under 3500 kg total forsvinder. Større lastbiler har nu påskriften ”60-km”.

          Handikappede må have gult skilt med 3 sorte prikke anbragt på cyklens bagskærm.

1954: Handikapkøretøj skal ved evt. parkering være mærket med plade ”Invalidekøretøj

1955: Forreste nummerplade på motorcykler forbydes (14 dages frist for afmontering). 

          Blokvognsplader er store sorte med (BLOKVOGN + nummer).

          Omnibussers ”kendingslys” og droskers ”frilygte” skal være anden farve end rød.

1956: ”PÅHÆNG” skal være monteret på højre forhjørne af trækkende bil. Skal drejes eller tildækkes når

          påhængsvogn ikke er tilkoblet. Afløser den gule tagtrekant på lastbiler fra 1942. 

          ”Nordiske grænseplader” er hvide med røde tal + rødt DK.

1957: Sort/gule ”papegøjeplader” til varevogne (blændede sideruder + sæder bagi) med ½- omsætningsafgift.

1958: Sorte plader med 2 bogstaver og tal i hvid farve til biler. Påhængsvogne fører udover forvognens plade

          (eller ved påmalet nummer) stadig runde hvide eller gule plader. Sidevogne fører fortsat runde plader dog

          nu med 2 bogstaver. Kongehusets plader er sorte. Påskrift på last-/vare-/påhængs-/sidevogne om total/last.

          Motorvogne & sættevogne i flere bestemte kombinationer har registreringsnummer/vægttal anført på

          påskriftpladen for hver sammenkobling (”flådeejerattest” se 32). ”Løse prøveskilte” er hvide med røde +

          sorte tal. Færøerne har hvide plader med sort enkeltbogstav. Rød/hvid

          ”60-km” plade ved begrænset hastighed. Hvide ”Faste prøveskilte” har sorte bogstaver + nummer.

          ” INVALIDEVOGN” ses nu i den kendte hvide emaljeplade.  Militært politi bærer ”MP” armbind.

 

1960: Sorte grønlandske med bogstavet G indføres.

1961: Godstransport lastbiler/vogntog registreret til internationale (eksport) kørsel skal føre en rund plade med

          gult midterfelt og sort kant. Må kun køre på særlige hovedveje.

1962: Hærens plader er fortsat røde med hvide tal. Søværnet benytter sorte plader med hvide tal + et ”anker”.

          Flyvevåbnet har blå plader med hvide tal + ”flyvevinge”. ”Rutevogn” på begge sider af en omnibus, der

          kører i fast rutekørsel.

1963: Hyrevogne skal have 2 hvide torpedolygter med ”TAXI” i sidevinduet+1 hvid ”TAXI” lygte over forruden.

          Grænseplader er stadig sorte, men med 2 røde felter yderst med DK + årstal.

1964: Civilforsvarets motorregister oprettes. Blå CF-emaljeplader gældende fra 1951 fortsætter (fra Ravnholm).

          32 tons eksportlastvogne forsynes med rund gul plade med sort kant, til kørsel primært på hovedlandeveje.   

          38 tons giver indskrænkninger i kørsel på danske hovedveje, og den runde plade er her blå med sort kant.

          Gul trekant på taget af lastvogne med grusspreder skal nu erstattes af gul roterende lygte.

1965: Gult ”skolebørnsskilt” skilt med 2 gule blinklygter og rød kant. Benyttes ved transport af skolebørn.

          Civilforsvaret indfører egne hvide prøveplader med blåt CF/tal.

1966: Centralregisteret oprettes til erstatning for lokal registrering i den enkelte politikreds. Lokal registrering

          fortsætter dog enkelte steder i landet indtil 1969. Nummerplader tilhører herefter køretøjet ved ejerskift.

          Rektangulære gule-/sorte plader til påhængs- /campingvogne. Gamle runde plader til påhængsvogne kan

          fortsat benyttes. Påhængsvogn fører ikke mere motorvogns nummer (3.nummerplade). Krav om parkerings-

          skiver i biler (”pariserskiver”). Rustvogne skal ikke være forsynet med påskrifter (trods det er en varevogn).

          Rød/hvide ”60 km” skilte på lastvogne kan fjernes efter, at hastigheden er sat op til 70 km/t.

1967: ”CC-plader” tillades til konsuler i DK (brugen medfører ingen særlig ret eller fortrinsstilling).

1968: ”Løse prøveskilte” til synede veterankøretøjer indtil årgang 1927 til lejlighedsvis kørsel. Nummerplader (tilsvarende

          danske) indføres på Grønland med betegnelsen - G. Kendingsbogstaver på Grønland er fremover KN.

 

1970: Sort/gule ”papegøjeplader” ophører pr.31-12-1969. Eksisterende plader kan fortsat benyttes (se 2009).

          Lyseblå diplomatplader i AD 76000-serien. ”Kendingslys” på bus i anden farve end rød, gul eller orange.

          KF-nummerserie 20.000-20.999 til offentlige brandvæseners udrykningskøretøjer (se 1935).

1973: Hvid cirkelplade med rød kant udleveres til ”Tjenstlig Kørsel” under oliekrisen. Skal sidde i forruden og

          forsynet med bilens registreringsnummer og politiets stempel. Alle 3 værns plader er nu sorte med Hærens

          værnsmærke, Søværnets ”anker” eller Flyvevåbnets ”vinge” i gult. Hyrevogne skal føre 2 sidelygter, der

          viser hvidt fremad og gult til siderne med påskriften ”TAXI”.

1974: Godstransportloven fastsætter, at lastvogne over 6 tons skal have kvadratiske skilte således: Firmakørsel =

          rødt skilt med sort kant, Fragtmandskørsel = Hvidt + grønt skilt, Godskørsel for fremmed regning =

          grønt skilt. Forsvaret, Civilforsvaret og Brandvæsenerne er fritaget for godstransportmærkningen.

1975: ”CF-plader” er nu blå reflekterende aluminiumsplader med gule tal. CF-prøveplader er hvide aluminiums-/

          reflekterende med blå tal. Sorte plastplader (små) med gule tal til udskrevne køretøjer.

          Eksportkøretøjer/vogntog skal føre en rund blå plade med sort kant for og bagpå.

 

 

 

 

NUMMERPLADER &

SÆRLIGE

MÆRKER

gennem tiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 1976: Hvide reflekterende aluminiumsplader + rød kant + sorte bogstaver/tal til biler & registrerede traktorer.

          Gule reflekterende plader med sort kant til lastbiler, busser, varemotorcykler mv. Nummerplader til side-

          vogne bortfalder (skal ikke registreres mere). Godkendte traktorer fører hvid plade med sort kant. ”Faste

          prøveskilte” er med røde bogstaver + sorte tal. Diplomatbiler har lyseblå plader med hvide tal/bogstaver.

          ”Grænseplader” er nu hvide med røde felter. Grønlandske plader med bogstaverne GR er tilsvarende hvide

          reflekterende danske. Blokvognsplader (store) er nu hvide.

1977: Synsfri lastbiler skal have påskrift om skammelbelastning & koblingslængde. Synsfri sættevogne skal have

          påskrift om last, hovedbolttryk, akseltryk, koblingslængde og bredde. Hyrevognes ”TAXI” hvide/gule

          sidelygter kræves ikke mere. Flere fast tilkoblede sættevognes registreringsnummer skal fremgå af påskrift.

1978: Skolebørnsbusser skal have 2 gule skilte med rød kant + 2 gule blinkende lygter. ADR-køretøjer til

          transport af  ”Farligt Gods” har orange skilte med sorte tal. Faresedler anbringes på siderne af tankbilen

1979: ”PÅHÆNG” på højre forreste hjørne ikke påbudt mere for ”små vogntog” til synsfri sammenkobling.

          ”Løse prøveskilte” tillades til synede/godkendte veterankøretøjer før årgang 1939 til lejlighedsvis kørsel.

 

1980: Hyrevogne har taglygte, der viser ”TAXI” + grønt lys fremad + rød lys bagud. FRI-skilt med grønt lys skal

          sidde bag forruden. Bevillingsnummerpladen skal være anbragt bag på taglygten.

1983: Invalide kan efter ansøgning benytte blåt skilt med hvid tekst i bilen: ”INVALIDEVOGN”.

1985: Grøn plade med sort tekst/tal til køretøjer i Københavns Lufthavn.

1986: Rød fluorescerende + reflekterende stor trekant bagpå langsomt kørende køretøjer (traktorer, motorredskab).

          Faste prøveskilte må endvidere midlertidig anvendes til lejlighedsvis kørsel i Norge, Sverige og Finland.

          Grønne plader med RF + sorte tal i årene 1986-97 til Københavns Lufthavn.

1989: ”Løse prøveskilte” kan tillades for synede veteraner før årgang 1951 til veteranbilarrangementer.

 

1990: Rød plade med hvid tekst/tal til Københavns Lufthavn og andre registreringsfrie køretøjer.

          ”Blå trekant” på orange bund til Beredskabsstyrelsens køretøjer

1992: Ønskeplader kan leveres med min. 2 og max. 7 tal/bogstaver. Pladerne skal fornys efter 8 år´s brug.

1993: ”CF” erstattes af korpsmærke efter navneændring til Det Statslige Redningsberedskab.

1994: Lille hvid nummerplade med rød kant til ”45-knallert”, Trehjulet knallert, Knallert, der ikke opfylder motor 

          /transmissionssystem for ikke registreringspligtig knallert og knallert til passagertransport.

1995: Brandkøretøjers særlige nummerplader er fortsat erstattet af fiktive KF-numre i centralregisteret.

          Nummerserien er udvidet til KF 20.000 – 59.999. Løse prøveskilte kan enkelte steder udleveres som

          selvklæbende plastfolie forsynet med udløbsperiode.

1996: Færøerne indfører hvide EU-plader med bogstaverne FO + flaget i der blå felt og blå tal.

1997: Hvid plade med røde tal/bogstaver tilsvarende bilens registreringsnummer = 3.nummerplade (bagtil).

          Røde plader afløser de grønne på Københavns Lufthavn.

1998: EU-forordning kræver ikke, at bil med EU-nummerplader har oval plade med nationale kendingsbogstaver.

          Biler registreret før 1-4-1958 kan få historisk korrekte emaljeplader ved omregistrering.

          Leveres kun til alm. biler (ikke papegøje-/gule plader). Motorhistorisk Samråd tildeler nummerpladetype

          + bogstav og Centralregisteret tildeler nummeret.

2000: Handikappede benytter nu EU-Parkeringskort (invalideskilt) i blå farve med DK og kørestolssymbol.

2003: Udrykningskøretøjer skal forsynes med rød/hvide eller rød/gule stribereflekser for og bag.

2006: Alle nye registrerede knallerter skal have nummerplade. ”45-knallerter” = hvide. ”30-knallerter” = gule.

2007: Rundt hvidt klistermærke til varebiler på gule plader (moms betalt): ”Bilen må bruges privat”.

2008: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har ikke længere egne specielle nummerplader med anker, flyvevinge mv.

2009: EU-nummerpladen indføres ved Digital Motor Registrering (DMR). Gul/hvide ”Papegøjeplader” kan igen

          fås til varebiler til delvis-/hel privat anvendelse (erstatter klistermærkat). Hvidt ovalt ”DK-skilt” skal ikke

          benyttes sammen med EU-plader (se 1913 Wienerkonvention.).

2012: Lufthavnsplader er nu gule med røde bogstaver + røde tal.

2013: Last-/varebiler under 4 tons skal være forsynet med firmanavn, CVR-nummer på siderne.