Mine værktøjer
Du er her: Forside / Artikler / Motorregistrering
Navigation
 

Motorregistrering

Tidspunkt 01/12 2014
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Danmark findes 4 centrale motorregistre:

 

Rigspoltiets centralregister (København) fra 1966-2008 hvor alle civile køretøjer, politiets statskøretøjer, kongehusets køretøjer, kommunernes udrykningskøretøjer (brand/rednings-køretøjer) på ”særlige nummerplader” kommunernes beredskabskøretøjer (tidligere civilforsvar), lufthavnenes ”grønne plader” køretøjer, diplomatkorpsets ”blå plader” køretøjer og Internationale organisationernes ”blå plader” er registreret. Hvide grænseplader, nordiske grænseplader, faste prøveskilte og løse prøveskilte registreres også af CR. (Fæøernes og Grønlands køretøjer dataregistreres ikke i DK). Der forefindes 68 motorkontorer på politistationer landet over.

Før 1966 var civile køretøjer mv. registreret lokalt i de enkelte politikredse (papirarkiver).

 

Forsvaret Centrale Motorregister (Hjørring) fra 1911 (dengang Hærens Motorkøretøjstilsyn København) – hvor hærens, søværnets og flyvevåbnets statskøretøjer på sorte nummerplader er registreret. Hærens nummerplader har tidligere været hvide og senere røde, inden de blev sorte. Flyvevåbnets plader var oprindelig blå, inden de blev sorte.

 

Beredskabsstyrelsens Centrale Motorregister (Birkerød) fra 1964 – hvor det statslige redningsberedskabs køretøjer på blå nummerplader er registreret. Fra 1951 til 1964 blev køretøjerne registreret med blå CF-plader lokalt i politikredsene. Før 1951 anvendte det statslige redningsberedskab (civilforsvaret) civile sorte plader.

 

Motorudskrivningstjenesten (MUT) fra 1949 (tidligere Motorteknisk Afdeling) – der registrerer (udpeger og udskriver) civilt ejede motorkøretøjer til forsvaret, det statslige redningsberedskab (civilforsvaret), det kommunale redningsberedskab og politiet i tilfælde af krig eller krise.

 

SKAT`s køretøjsregister (København) fra 2008: Efter overtagelse af motorregistrering fra Rigspolitiet skal der oprettes et nyt køretøjsregister i stedet for centralregisteret. Samtidig er det planen, at der sker en digital og privatisering af motorregistrering fra 2009. Dette benævnes Digital Motor Registrering (DMR). Registrering af motorkøretøjer kan også foregå på et af skatteregionernes 30 kontorer eller af dig selv ved din egen computer. Tillige skal enhver godkendt bilforhandler, og lign. der forhandler nye registreringspligtige køretøjer kunne gøre det. Nye nummerplader udleveres til bilforhandlerne, som sætter dem på bilen efter en handel. Afmelding fra køretøjsregisteret skal altid ske på et SKAT regionskontor ved aflevering af nummerpladerne. Synsvirksomheden kan fremover også registrere din bil og udlevere nummerplader.

 

Motorregistrering:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1903-1958: Lokal registrering & etbogstavperiode (Politistaionerne):.

Nummerplade bogstavet var stedsbestemt, idet både bil og ejer var opført på lister ved det lokale politi. Ved flytning til anden jurisdiktion (politikreds) skal plader afmeldes og nye anmeldes (omregistrering). I begyndelsen skulle ejer sørge for at male registreringsnummer & bogstav på bilen (eller en plade). Fra 1903 ofte set med hvid skrift på en sort plade/vogn. Fra 1906 er pladen hvid. Fra 1921 sort plade, der fra nu udleveres af politiet. M= Odense Amt, T= Viborg Amt o.s.v. Gamle hvide plader kan kun anvendes indtil 1922. Fra 1928 er biler uden omsætningsafgift også forsynet med en rund rød plade. Fra 1950 gule nummerplader til last-/varebiler. Fra 1957 gul/sorte plader til vare- biler til persontransport (papegøjeplader). I 1940 kan private deponerede/afmeldte køretøjer få udleveret civile nummerplader uden syn, forsikring og betaling til brug for Luftbeskyttelsestjenesten (CB-brug). 

1958-1966: Lokal registrering & dobbeltbogstav periode (Politistationerne):

Dobbeltbogstaver på nummerplader indføres, idet antallet af biler gør det påkrævet. Nummerplader er stadig sort emalje og stedsbestemte. BL=Hillerød, MX=Middelfart o.s.v. Bilen omregistreres stadig ved ændring af bopæl. Ordningen fortsatte indtil 1969, selvom centralregistreringen blev indført i 1966.

1966-2xxx: Central registrering & dobbeltbogstav periode (CR & SKAT):

Fra 1966 registreres alle køretøjer i Centralregisteret (CR). Fra 1966 anvendes alle de dobbeltbogstavkombinationer, som ikke tidligere har været anvendt til nummerplader. Flere bogstavkombinationer opstår, da køretøjernes antal stadig er stigende. Fra 1966 fortsætter sorte emaljeplader, men fra 1976 indføres hvide reflekterende aluminiums- plader. Bogstavs kombinationerne er fra 1966 ikke mere stedsbestemte, og kan forblive på bilen ved omregistrering og flytning (nummerpladen tilhører nu bilen). Efter 1970 kan sort/gule plader ikke fås mere (igen muligt fra 2009).

1992-2xxx: Central registrering og flerbogstavs kombinationer.

Ved indførelse af ønskenummerplader kan der vælges flere bogstaver end tidligere (op til 7 eller blandet med tal). Nummerplader tilhører ejerforholdet og ikke bilen.

1997-2xxx: Central registrering og etbogstavs nummerplade:

Der kan fra 1997 erhverves 1-bogstavs sorte eller hvide ”historiske” nummerplader til køretøjer fra før 1.4.1958. Køretøjerne kan tillige registreres til veterankørsel = 8-årige periodiske syn. Hvis det dokumenteres, kan bilen få sit første registreringsnummer igen.  Motorhistorisk Samråd bestemmer bogstav og CR bestemmer talcifre.

2009-2xxx: EU-nummerplade indføres (frivilligt) i DK samtidig med Digital Motor Registrering via SKAT.

2011- 2xxx: fra 1. april er det muligt at erhverve sorte ”historiske” nummerplader med 2-bogstaver til køretøjer registreret 1.gang før 1. april 1976.

2013-2xxx: 26 lokale motorkontorer lukker måske pr. 1-2-2013. Veteranplader og

andre specielle plader kan derfor kun bestilles og hentes i Høje Tåstrup, Odense, Ålborg & Århus motorkontorer.

 

 

 

  Registreringsattesten


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 I Lov om Kørsel med Automobiler af 1903 anføres det, at et motorkøretøj skal anmeldes til politiet. Køretøjet skal derefter fremstilles for politiet eller for en sagkyndig. Politiet opfører køretøjet i en fortegnelse (lokal registrering). Politiet udsteder derpå en ATTEST til ejeren med dennes navn, bopæl & bilens fabrikat (+ antagelig også bilens tildelte registreringsbogstav og nummer,  idet nummerplademærkning indførtes i 1903. Hillerød = B 100-199).

I lov om Motorkøretøjer fra 1913 fremkommer der autoriserede blanketter:

Blanket I er anmeldelsesblanket til undersøgelse (syn) af køretøjet, og samtidig kvittering for betaling for syn til politikontoret.

Blanket II udstedes efter undersøgelsen (syn) og fremsendes af den sagkyndige til politiet.

Blanket III udstedes derefter af politiet, som den egentlige REGISTRERINGSATTEST, der er påført nyt navn og nummer ved ændret ejerforhold. Denne blankettype – som er en fortrykt + håndskrevet ”forvokset høj” A4-formular, der benyttes næsten uændret i de næste 45 år. Ved ejers flytning til ny adresse i anden politikreds påføres attesten med nyt registreringsnummer, da han skal have nye plader ved flytning.

Blanket IV opbevares af politiet i lokalt motorregister.

Blanket V er en afmeldingsblanket og samtidig beregnet for omregistrering til anden jurisdiktion..

I 1918 indføres ansvarsforsikringspligt, som fremgår af blanket III fra 1919.

I 1921 ændres betegnelsen ”Jurisdiktion” (retskreds + politikreds) til politikreds.

I 1921 ændres blanket IV til foruden at være en blanket opbevaret ved politiet også at være en omregistrerings- blanket, der fremsendes til den ny politikreds.

I 1921 ændres blanket V til at være en anmeldelsesblanket beregnet for side-/påhængsvogne til motorcykler eller lastvogne. Blanket V er efter politiets påtegning også REGISTRERINGSATTEST for side-/påhængsvogne. Registreringspligt + nummerplader er hermed indført for side-/påhængsvogne til motorcykel eller lastbil.

I 1927 er blanket III tillige en bekræftelse fra Told, at der er erlagt omsætningsafgift. Tillige en afmeldingsblanket.

I 1927 kommer der en blanket VI, som er et andragende om førerbevis (kørekort). På grundlag heraf findes blanket VII, som er beviset for bestået køreprøve. Derefter udsteder politiet et førerbevis med foto.

I 1932 benyttes blanket V som anmeldelse, blanket VI synsattest for godkendelse og blanket VII som politiets REGISTRERINGSATTEST, når det drejer sig om påhængs- og sidevogne. Blanket VIII & IX er til kørekort.

I 1944 udsteder den motorsagkyndige et Interimsbevis (midlertidigt bevis for godkendelse). Det sker i København, Frederiksberg og omegn. Ordningen ophævet i 1958.

I 1950 bliver det muligt, at indregistrere en påhængsvogn med et ubestemt eller bestemt antal kendte motorvogne. Blanketterne VI og VII benyttes. Motorvognens attester (blanket II & III) forsynes med oplysninger om påhængsvogne. Motorvognens 3. nummerplade sættes på påhængsvognen.

Fra 1958 ændres A4S-formularen til en ”vandretliggende”A5-formular, der benyttes til alle typer køretøjer, og der blev samtidig indført stempelmærker som betaling. Der kunne udstedes ”genpart” af registreringsattesten til dokumenteret ejer af køretøjet. De første gråfarvede ses i 1962.

De første A5-formularer ”lodretstående” er fra 1966 (Centralregisteret oprettes), og er stadig grå. Senere benyttes også ufarvede hvide attester.

Næste udgave af A5-formular er fra 1985.

Registreringsattesten fra 1989 indeholder nu evt. tilkoblet påhængsvogn og den er grøn.

Den 11-12-2005 ændres REGISTRERINGSATTESTEN til at omfatte en blanket i to dele i h. t. et EU-direktiv. Den ene skal ligge i bilen – specielt ved udlandskørsel. Ved registrering på motorkontoret skal du fremover altid aflevere begge blanketparter. Ved ny registrering fås 2-delte blanketter til alle køretøjer. Er indført for forhindre ”tyveri” af leasede biler ved videresalg. Ved bortkomst i udlandet kan den ene part alene ikke bruges til noget.

 

 

 

Registreringssyn

 

 

1.  Udenlandske importerede, forsvarets og redningsberedskabets køretøjer skal altid synes inden registrering.

2.  Ikke registrerede køretøjer synes, hvis de har været afmeldt i mere end 1 år.

3.  Ikke registrerede køretøjer (afmeldt i mindre end 1 år), der er underkastet periodisk syn, skal synes når det er:

          Personbil reg. 1.g. for mere end 4 år siden og sidst synet for mere end 2 år siden.

          Veteranbil reg. 1.g. for mere end 40 år siden og sidst synet for mere end 8 år siden.

4.  Ikke registrerede køretøjer (afmeldt i mindre end 1år), der ikke er underkastet periodisk syn, skal synes når de er:

          Reg. 1.g. mellem 5-10 år siden og synet for mere end 2 år siden.

          Reg. 1.g. for mere end 10 år siden og synet for mere end 1 år siden.

          Nægtet godkendelse ved syn (d.v.s. uden mulighed for omstilling efter syn).

          Mangler konstateret ved §77-syn, der ville danne grundlag for indkaldelse til syn.

          Afmelding skyldes at nummerplader er inddraget grundet mangler.

5.  Registrerede køretøjer (ved ejerskift), der er underkastet periodisk syn, skal synes når det er:

          Personbil reg. 1.g. for mere end 4 år siden og sidst synet for mere end 2 år siden.

          Veteranbil reg. 1.g. for mere end 40 år siden og sidst synet for mere end 8 år siden.

6.  Registrerede køretøjer (ved ejerskift), der ikke er underkastet periodisk syn, skal synes når de er:

          Reg. 1.g. mellem 5-10 år siden og synet for mere end 2 år siden.

          Reg. 1.g. for mere end 10 år siden og sidst synet for mere end 1 år siden.

7.  Ændret art, anvendelse, indretning, udstyr, særlig transport og sammenkobling kræver stort set altid syn

          NB:  Ejerskift skal anmeldes til registrering inden 3 uger, hvis ikke køretøjet afmeldes i stedet.

8.  Frivilligt syn af registreret køretøj: Kan foretages til enhver tid.