Mine værktøjer
Du er her: Forside / Artikler / Motorbrændstoffer
Navigation
 

Motorbrændstoffer

Tidspunkt 01/12 2014
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

               

   MOTOR-

   BRÆND-   

   STOFFER        

 

   (gastilsand)                 

                 

 

 

 

  MJ/kg

 Oktan

                  Bemærkninger

Generator-gas

Gas fremstillet af bøgetræ består af: 18%H2+24%CO+2%CH4+

4%CO2+52%N2.

 

   5,5

 

(1/8 af

benzin)

   24

 

 

 

 højt

 oktan-

  tal

1910-47: Gasgeneratoren opfundet 1863. I DK blev generatoren benyttet fra 1910. Under ww2 blev generatorgas kolossalt populær ̴ 95 % af samtlige køretøjer i drift. Meget giftig og lugtfri.

Forsvandt da benzinrationeringen ophørte d. 31-10-1947.

    2,4 kg brænde = ̴ 1 liter benzin = ̴ 5 m³ generator gas.

    1 kg. generator brænde udvikler 2 m³ generator gas.

    1 rummeter bøgebrænde = ̴ 12 hl. generator brænde.

    1 hl generator brænde vejer 36 kg = ̴ 15 l benzin.

Kul-gas

52%H2+11%CO+20%CH4+3%CO2 +

10%N2+1,5%O2+2,5%C6H6.

 

 

  10,2

 

 (4360

 kcal/m³)

 

Kendt som B-gas eller bygas. Benyttet til store stationære kulgasmotorer i elværker og virksomheder. Fremstillet af kul.

Det sidste kulgasværk blev nedlagt i 1983, da naturgassen fra Nordsøen blev indført. Forholdsvis højt energiindhold.

LPG  

C3H8+C4H10

(Autogas/Flaskegas/F-gas) 

 

   

 

   46,1

            

 

   111

1960-94: Danske biler kørte på LPG-autogas. Katalysator på benzin biler var endnu ikke indført (1990). Gassen var billig, men bilen skulle betale dyr diesel vægtafgift. Udstødningen er CO2-reduceret (15%). Omlægning af afgifter i 1984-85 medførte, at driften til biler ikke mere var aktuel.

CNG    

CH4+C2H6

(Naturgas)                                    

 

   47,7

 

 ˃130

2009: Naturgassen opstår som et alternativt drivmiddel, der kræver et meget højt tryk for at være flydende, og derved give bilen en acceptabel rækkevidde. Udstødningen er CO2-reduceret (20%).

BIO-gas 

CH4/(CO2)

 17-25

 

2011: BIO-gas kan på sigt anvendes i biler – under udvikling. Reducere CO2 i udstødningen med 80-100%.

Brint  

 H2

 120

 

2009: H2 med et meget stort energiindhold er perfektbrændstof til motorer, da forbrændingen tillige kun giver H2O i udstødningen.

DME     

CH3OCH3

  28,8

cetan

 ˃ 55

 

2000: DME (dimethylæter) drivgas i spray. Er et godt dieselmotor- drivmiddel, grundet et højt cetantal. Reducerer emissionen af skadelige stoffer i udstødningen kraftigt. Motorombygning kræves.

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  MOTOR-

  BRÆND-

 STOFFER

 

         (væsketilstand)

 

 

 

 

 

Benzin

(år 1996)  

C6H14→ C8H18

 

 ˃43,5     

 

 92-98

Giftig. Højt CO2-indhold / kg benzin i udstødningen.

Benzin

(år 1936)

C6H14 → C8H18

  43,5

 50-75

Giftig. Højt CO2-indhold /kg benzin i udstødningen.

Benzin

(år 1896)

C6H6 → C8H10

 

  43,9

 

 40-50

Giftig. Stoffet identificeret ca. 1880. Indholdet af benzen gjorde benzinen mere farlig i ældre tid (lavt kogepunkt og flammepunkt).

Højt CO2-indhold /kg benzin i udstødningen.

Benzen   

 C6H6

 40,2

   101

Også kendt som Benzol. Motorbenzin må fra1996 kun indeholde 5%. Stærkt kræftfremkaldende.

Benzol

C6H6+ C6H5CH3

  40,6

   ̴ 115

Benzol = Benzen + Toluen

Meget giftig. Stoffet identificeret i 1842.

Æter         

(C2H5)2)

  34,3

 

Meget flygtig væske, der anvendes i racermotorer. Diethylæter bruges som starthjælp og bedøvelsesmiddel.

Ethanol    

C2H5OH

 

  36,4

 

  109

Alkohol. Godt motorbrændstof ved 96% koncentration. I 30érne blev der iblandet Ethanol op til 25% i benzinen. Under ww2 var der ca. 20% i benzinen. Bruges meget i Brasilien (Gasohol). Der kører en del bybusser i EU, der bruger alkohol som drivmiddel.

Methanol   

 CH3OH

  19,7

  110

Træsprit. Giftig (20g kan være dødeligt).

Bruges til racermotorer.

Propanol   

C3H7OH

 

  118

Sprit. Isopropylalkohol.

Butanol     

C4H9OH

  45,6

   92

Lidt mere brandfarligt end diesel og petroleum.

Petroleum

C11Hx → C15Hx

   43

 

Kendt i DK siden 1880. Bruges i glødehoved motorer, da højt koge- punkt/ lav fordampelighed vanskeliggør antændelse fra et tændrør.

Dieselolie    

C10H22

  42,5

  cetan

˃ 50

Højt CO2-indhold / kg olie i udstødningen.

Dieselolieadditiver er kobber, jern, cerium og natrium.

BIO-diesel

C2H5OH

  49,6

  cetan

46-60

RME. Cetantallet er højt for vegetabilsk olie. Cetantallet er endnu højere 56-60 for BIO-diesel fra animalsk fedt.

Nitromethan

CH3NO2

 18,1

   lavt

oktantal

Brændstof til racermotorer fra 1938.

Har været forbudt 1957-64.

 

 

BENZINAFGIFT


BENZINPRISER


DIESELAFGIFT


GENERATOR-BRÆNDE

 

Benzinpriser: maj 1939 = 29 øre/liter – statsafgiften var 13 øre

                       okt. 1939 = 35 øre/liter – statsafgiften er stadig 13 øre.

                       jan. 1940 = 49 øre/liter – statsafgiften er nu 23 øre

                              1944 = 118 øre/liter – statsafgift ??

1 hl generatorbrænde kostede i krigsårene: 3,25-4,25 kr./hl.

1 hl = 40 kg brænde.       2,5 kg brænde = 1 liter benzin = 5 m³ generatorgas.

 

Benzinafgiften er i alt sammensat af 3 dele:                                                          Dieselafgiften blev indført i 1962.

Fra 1927 – afgift til vejformål = 7 øre/l.

Fra 1931 – afgift (”krisefemøren”) = 5 øre/l.

Fra 1932 – afgift til bestemte broer og veje = 2 øre/l.

Fra 1940 – afgift 13 øre/l.

Fra 1947 – midlertidig forhøjelse på 20 øre/l. Benzinrationering efter WW2 ophører i 1947.

Fra 1948 – afgift på benzin = 34 øre/l. Detailpris på 58 øre/l (består af 34 + 24 øre).  

Fra 1958 – afgift på importeret benzin = 36 øre/l.

Fra 1961 –   ”       ”        ”              ”      = 66 øre/l.

Fritaget for benzinafgift er fly, både, ikke registreringspligtige køretøjer. Blå benzin til traktorer (fra 1954)

 

 


BENZIN

gennem tiderne.

 

Blyfri

 

Blyholdig

 

 Blylet

 

 Blyfri

 

Før 1920 var basisbenzin blyfri. Oktantallet var ca. 50. I dec.1921 blev den første blyforbindelse tilsat benzin på en tændingsbankende motor i USA. Tændingsbanken ophørte straks. I 1923 kunne blybenzin købes i USA. I 1928 kunne blybenzin købes i UK. I 1930 var oktantallet i Danmark ca. 60. Under 2.v.krig indholdet af blyforbindelser ca. 1 gr./liter.

Spitfire´s Merlin (Rolls-Royce) V12- motor krævede oktan 100. Indtil midten 40èrne var tysk benzin uden tilsætning af bly, men var i stedet blandinger af 60/40% benzin/benzol eller 85/15% benzin/alkohol. I 1939 havde dansk benzin oktan 70-72. Under 2.v.krig var der ikke bly i dansk benzin – kom i 1947(Gulf). Ved tilsætning af blyforbindelser blev oktantallet senere hævet til 75. I 1954 fastsatte en anden målemetode oktantallet til 78-79. I begyndelsen af 50èrne blev benzinen farvet rød. 

Afgiftsfri ”blå benzin” til landbruget indførtes i 1949 og farvet blå i 1954. Superbenzin blev ”opfundet” omkring 1955. Hvem husker ikke de gode gamle dage i 1957, hvor super var oktan 93 og alm. benzin var oktan 83, og husker tillige at benzinen lugtede kraftigere. I 60èrne havde super benzin oktan 97, og alm. benzin oktan 87. Blyindholdet er nu oppe på 0,2-0,3 % svarende til ca. 1,5 gr./liter. Restriktioner mod blytilsætning begyndte i 1967-68. Blyindholdet før 1970 er ca. 0,84 gr./liter. Før 1980 er det ca. 0,45 gr./liter. Superbenzin indeholdt før 1986 ca. 0,4 gr./liter. Alm. benzin indeholder normalt altid mindre bly end super. Super oktan 98 indeholdt før 1993  0,11 gr./liter blytilsætning. I 1993 nedsættes blytilsætningen for oktan 98 til 0,05 gr./liter, og benzinen benævnes nu ”blylet”.

I få år fortsætter enkelte benzinselskaber med at forhandle super oktan 98 med 0,10 gr./liter blytilsætning. Her i 1999 findes blyholdig benzin ikke mere i Danmark, idet der nu er tilsat natrium-/kaliumforbindelser til benzinen. Disse har ikke samme miljøskadende virkning som blyforbindelser.

Det fra 70èrne tilsatte MTBE (alcohole) er ligeledes på vej ud af benzinen, grundet miljøskadende virkning og ophobning i grundvandet. MTBE hæver benzinens oktantal (erstatning for bly) og forbedrer også forbrændingen. Benzen/benzol er fortsat tilsat benzinen af hensyn til oktantallet, men forsøges fjernet. Både MTBE og benzen/ benzol tillægges kræftfremkaldende egenskaber. Forsøg med op til 15% alkohol (methanol/ethanol) i benzin viser gode resultater. Alkohol reducerer CO2-udslippet, og ”sprit” skader normalt ingen steder (ej heller ved indtagelse?).