Mine værktøjer
Du er her: Forside / Artikler / Lygter til belysning & lygtetændingstid
Navigation
 

Lygter til belysning & lygtetændingstid

Tidspunkt 12/12 2014
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

Symmetriske forlygter

2 lygter med ufarvet glas, der skal belyse vejbanen 15 alen frem (1903). 2 sidelygter, hvor højre lygte har ufarvet glas og venstre også har en grøn streg, skal

belyse vejen 12 meter frem (1913). 2 lygter med samme lysstyrke og ufarvet glas, der skal belyse vejen 12 meter frem (1918). I 1926 bestemmes det i vejledning om eftersyn af køretøjer, at der kan bruges gaslygter, petroleumslygter eller elektriske forlygter med ufarvet glas og en belysningsevne på 12 meter frem. Lyset må ikke være blændende, hvorved lygterne skal drejes let nedad. Nærlys og fjernlys defineres endnu ikke. Petroleumslygter var ikke tilladt på motorcykler i 1926. I praksis var alle nye køretøjer i 1926 forsynet med elektriske lygter. I 1932 tillades gule forlygter.

I Udstyrsbekendtgørelse 1955 er nærlys (kort lys) og fjernlys (langt lys) defineret.

Alle køretøjer skal som minimum opfylde 1955-reglerne, hvis de ikke har fået dispensation.

I 1970 kommer et fyldigt sæt regler for al belysning. Reglerne gælder indtil den ny F-lov i 1976, hvor Detailforskrifterne udkommer første gang.

 

Symmetrisk nærlys:

Biler før 1977 kan godkendes med symmetrisk nærlys. Skal belyse vejen min. 30 m frem og ikke være blændende (skal falde mindst 1 cm/m). Biler fra før 1974 kan godkendes med sealed-beam (højre dip) lygter. Sealed-beam lygter kan være symmetriske eller asymmetriske, men er ikke E-godkendt. Symmetrisk nærlys skal ikke være E-godkendt. Før 1971 skal der være mindst 2 nærlys, men efter 1971 må der kun være 2. Før 1971 er det tilladt at bruge en venstremonteret fjernlyslygte sammen med det symmetriske nærlys. Lygten skal være drejet 3 cm/m til højre og ikke lyse over vandret. Efter 1971 hvor H-4 halogenpæren kom frem var behovet ikke mere tilstede. Køretøjer fra før 1951 skal ikke nødvendigvis bruge nærlys om dagen.

 

Asymmetrisk nærlys:

Fra 1977 skal nærlyset være asymmetrisk og dermed også ”E-mærket” (konvention af 1958). Pæren kan være Bi-lux eller H-4 type. Asymmetrisk nærlys skal være indrettet til ”højrekørsel”. Lyset skal stadig belyse vejen min. 30 m frem og falde mindst 1 cm/m. Asymmetrisk nærlys må ikke følge forhjulenes drejende bevægelser, men må gerne være tændt sammen med fjernlyset. Nærlys er glasmærket ”C”. Halogenlygter er glasmærket med ”H”.

 

Fjernlys:  

Biler skal have et lige antal fjernlys, men efter 1977 må der højst være 4 som skal kunne belyse vejen 100 m frem. I 1903 er belysningskravet 15 alen, i 1913-1926 12 meter og i 1932  20 meter frem. Fra 1971 er lysstyrkekravet 10.000 cd fra hver lygte. Fra 1977 må den maksimale lysstyrke fra 4 fjernlys højst være 225.000 cd. Dette krav kontrolleres ved at multiplicere ”referencetal”, der er støbt ind i glasset til højre for E-mærkningen, med 3000. Når fjernlysglas er mærket med ”20”, bliver begge lygters samlede lysstyrke: 20x2x3.000 = 120.000 cd. Fjernlys er glasmærket med ”R”.

 

Tågeforlygter

Biler må kun være forsynet med 2 tågeforlygter i hvid eller gul farve. Må kun anvendes i tåget og usigtbart vejr og skal opfylde nærlyskrav, hvis de benyttes i stedet for nærlys. Må ikke være monteret højere end nærlyset. Før 1971 ingen placeringskrav. Må gerne være tændt sammen med andet lys, men skal kunne slukkes uafhængigt. Tågelygter er glasmærket ”B” og har lodret riflet glas, som spreder lyset.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LYGTE-

TÆNDINGSTID

 

 

 

 

 

 

 

1903: Kørsel er forbudt fra 16.juli til 15.maj fra ½ time efter solnedgang til ½ time før opgang med mindre vejen er oplyst med kunstigt lys.

1910: Kørsel er forbudt fra 15.august til 1.maj fra ½ time efter solnedgang til ½ time før solopgang med mindre vejen er fuldt oplyst med

          kunstigt lys. Amtsrådene kan give dispensation til kørsel fra kl. 12 nat til kl.4 morgen i de måneder, hvor natkørsel er forbudt.

          Politi, læger, jordemødre undtaget.

1913: Kørsel tilladt hele døgnet fra 15.april til 15.sept., men den øvrige del af året forbudt fra ¾ time efter solnedgang kl. 11 aften til kl. 4

          morgen til ¾ time før solopgang. Amtsråd og sogneråd kan meddele dispensation.

1918: ¾ time efter solnedgang til ¾ time før solopgang. Hastighedsbegrænsninger i lygtetændingstiden (side 7).

1921: ¾ time efter solnedgang til ¾ time før solopgang samt i tæt tåge.

1923: Fra 1.august til 15.maj skal fra ¾ time efter solnedgang til ¾ time før solopgang alle hestekøretøjer og cykler være forsynet med

          tændte lygter.

1932: Fra ½ time efter solnedgang til ½ time før solopgang.

1940: Under mørklægningen må kørsel kun ske med hvidt lys i afskærmede lygter og en max. hastighed på 30 km/t. I byer må køretøjer

          indrettet med lagt/kort lys ikke benytte det lange lys. Mørklægningen blev indført 9.april 1940, og træder i kraft hver aften fra kl.19

          til kl.5 næste morgen. Mørklægning ophævet igen 5.maj 1945.

1955: ½ time efter solnedgang til ½ time før opgang. Gælder tillige under dårlige lysforhold og tæt tåge (”tæt” udgår i 1966).

1976: Fra solnedgang til solopgang og i øvrigt på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt eller lysforhold gør det påkrævet.

1990: ”Kørelys” udenfor lygtetændingstiden indført for alle køretøjer. Undtagen biler fra før 1951og køretøjer der er under opbygning eller 

          reparation.