Mine værktøjer
Du er her: Forside / Artikler / Lovregler om tegn-/signalgivningsapparater
Navigation
 

Lovregler om tegn-/signalgivningsapparater

Den første form for tegn-/signalgivning ses i Færdselslov af 1903. Ved bl.a. svingning skal der gives signal (tudehorn) inden svingning og i øvrigt køres så langsomt, at vognen kan standses. Oversigten fremad skal være mindst 15 alen. Indtil 1913 omhandlede signalgivning kun om kørsel i byer eller lignende tæt trafik.

I 1913 kommer der en præcisering af, "at udenfor byerne må dog anvendes andre signalapparater".
Det kan måske betyde, at der på visse (dyre) vogne fandtes andre signalapparater!

Andre signalapparater såsom det elektriske membranhorn på vogne, som kunne bruges udenfor byerne var kun tilladt indtil 1920.

I 1923 præciseres det, at kørende, cyklende og ridende ved skift af færdselsretning skal der altid i betimelig tid gives tegn herom til andre vejfarende. Det kan ske ved at række hånden ud til siden.

I bekg. nr. 146 af 1931 fremgår det, at der skal forefindes retningsvisere på hver side, der kan ses fra førersædet. Skal have form som pil eller vinge. Hvis de er anbragt på arme, der rager udenfor vognen må armene ikke være røde eller orange.
Er vognen forsynet med elektrisk lysanlæg skal retningsviserne være selvlysende i rødlig eller orange farve, og dermed kan ses som en lysende pil. Hvis der ikke findes elektrisk anlæg skal retningsviserne være forsynet med "katteøje" reflekser. Udenfor lygtetændingstiden er det fortsat tilladt at række en arm ud ved svingning - men ikke i lygtetændingstiden.

I bekg. nr. 192 af 30-6-1932, §16 er retningsvisere - stadig kun retningsvisere - nævnt som påbudt udstyr.
Ovennævnte regler om retningsvisere skal være montere på alle indregistrerede vogne inden 1-1-1931.

I 1938 fik G.M. tilladelse til at montere retningsvisere, der ikke kunne ses fra førersædet.
Betingelsen var, at der så skulle være en kontrollampe på instrumentbordet, derpå viste at de fungerede.

Retningsviser-blinklys ses første gang benævnt i bekg. af 27-3-1953 §16. "I stedet for de i stk. 1 omhandlende retningsvisere kan der anvendes et retningsviser-system bestående af et stadigt blinkende lys på hver side foran og bagpå på vognen. Lyset foran skal være hvidt eller orange, bagpå enten rødt eller orange."

I bekg nr. 198 af 29 juni 1955, §6 er der fri valgmulighed mellem retningsviser-vinger og retningsviser- blinklys.

Hvis du benytter retningsviser-blinklyset skal der være et foran og et bagtil i hver side. Hvis det forreste ikke kan ses bagfra skal der også være et sideblinklys. Blinklys farven skal foran være hvid, orange eller gullig. Bagud skal de være røde eller orange. Mange bestemmelser om synlighed, placering, frekvens, kontrollampe mv.
De forreste hvide blinklys kan være sammenbygget med positionslygterne. De bageste røde blinklygter kan være sammenbygget med stop-/baglygterne. Wattforbruget skal være 4x større end den anden lygte. Kontrollys/-lyd skal forefindes på instrumentbordet. Det er tilladt at anvende retningsviser vinger som sideblinklygter.

I henhold til bekg. nr. 2 af 30-12-1966 skal blinklygterne skal på køretøjer registreret første gang efter 1-1-1966 være med gul farve. For motorvogne og påhæng-/sættevogne hertil træder reglerne i kraft 1-1-1967.
Motorvogne og påhængsvogne/sættevogne fik dog frist med montering af blinklys indtil 1-10-1968.
Det præciseres det, at blinklygter skal vise et gult lys, der ikke kan forveksles med rødt lys eller evt. gule forlygter.
Samtidig må blinklyset ikke være sammenbygget med andre lygter = skal have eget lysfelt.
NB: Det er nu tilladt at benytte "springblink", når man holder stille et farligt sted. Senere benævnt som havariblink.

Fra 1-1-1971 er det forbudt at benytte og eller montere retningsviser-vinger.
Det forbud, der trådte i kraft i 1968 om anvendelse af retningsviser-vinger gælder herefter kun for traktorer/motorredskaber.

Fra og med 1976 står der klart følgende i Detailforskrifterne (UB-B) under afsnittet for "ældre køretøjer", at:  De hidtidige bestemmelser vedrørende indretning og udstyr gælder forsat for køretøjer, der  er registreret, godkendt eller taget i brug her i landet inden ikrafttagelsesdatoen, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse (d.v.s. pågældende års regler).

I 1984 gav Justitsministeriet Statens bilinspektion tilladelse til, at dispensere fra reglerne som følger.
Veterankøretøj: Bil og Motorcykel fra før 1-1-1940 kan godkendes efter de bestemmelser, der er gældende fra 1955, idet dog originalt monterede retningsviser-vinger kan indrettes som sideblinklygter således, at de blinker i udslået stilling.
Mine bem: Dengang var det vigtigt, at dokumentere bilens alder. Bilerne blev nemlig kun godkendt efter 1955-reglerne med visse dispensationer. Alle gamle bestemmelser fra før 1955 var der ingen i synshallerne, der kendte og ej heller nedskrevet nogen steder.
Det vil sige, at alle køretøjer fra før 1955 som brugt importerede veteraner (25år) skulle forsynes med blinklys inden syn.

I 2006 har Færdselsstyrelsen har meddelt, at skæringsdatoen 1-1-1966 (hvidt eller gult blinklys) fremover bliver en "rullende" regel for 35 års veteraner.

Bemærk:
Veteranbil kan stadig være indrettet, som den så ud fra ny. Hillman Minx kan benytte de samme lygter som den blev født med!

 Carsten Rootes-Danmark